Citathistorie: Olieselskab: Vi dropper Danmark efter togforlig
**** RITZAUS BUREAUS CITATTJENESTE ****
//OBS! Anvendelse af Ritzaus citattjeneste og materiale herfra forudsætter accept af vilkårene nedenfor (se bunden af denne meddelelse)
Det kan få drastiske konsekvenser, at et flertal i Folketinget i aftes indgik forlig om at hæve skatten for en række de olieselskaber, der er aktive på Nordsøen.
Pengene fra den højere beskatning skal gå til opbygning af den såkaldte Togfond, som de næste årtier skal investere 28,5 milliarder kroner i hurtigere togforbindelser. Men den ændrede beskatning rammer blandt andet det tyske selskab Bayerngas, som sammen med DONG er i gang med at opbygge et helt nyt oliefelt på Nordsøen.
Det skriver DR Nyheder.
Og skattestramningen vil påvirke fremtidige investeringsprojekter.
- De investeringer har regeringen nu fjernet grundlaget for, siger Arne Westeng, administrerende direktør for Bayerngas, til DR Nyheder.
Energistyrelsen vil om kort tid indbyde olieselskaberne til at indgå nye aftaler om at få eneret til at lede efter olie, men det bliver uden Bayerngas.
Flytter til Norge og Storbritannien
- Vi kommer i stedet til at flytte vores aktiviteter til Norge og Storbritannien, siger Arne Westeng til DR Nyheder.
Aftalen om at hæve skatten på Nordsøolien bygger på et ønske om at harmonisere skattereglerne for de forskellige selskaber. I 2003 indgik den tidligere borgerlige regering en aftale med det delvis A.P. Møller Mærsk-ejede DUC, som betød, at skatten blev hævet.
Tilbage var et mindre antal selskaber, som fortsatte på de gamle skatteregler. Men det skal være slut nu, mener regeringen, som sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten i aftes enedes om at hæve skatterne, så de kommer op på det niveau, der gælder for DUC. Men det får altså nu konsekvenser.
- Chokerende udtalelser fra politikere
- Det er chokerende, når man ser, hvad regeringens politikere siger om aftalen. De siger at udenlandske selskaber bare kan forsvinde og det er rystende, siger Arne Westeng.
Kampen står om de skattefradrag som olieselskaberne kan få, når de investerer i nye projekter. Da skattereglerne for DUC blev ændret i 2003, blev disse fradrag kraftigt beskåret.
Men DUC havde allerede nået at få glæde af de dengang fordelagtige fradragsregler, fordi de fleste investeringer allerede for længst var foretaget. Den mulighed har Bayerngas ikke, fordi man først nu er i gang med at opbygge sine felter.
DRs magasin Bag Borgen sender i morgen aften et program om forhøjelsen af Nordsøskatten, og hvad pengene skal bruges til.
Redaktionel kontakt:
DR Nyheder
tlf.: 35201212
e-mail: forside@dr.dk
**** DETTE STOF ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF ANDRE ****
//Betingelser for aflevering til Ritzaus citattjeneste:
- Stof på Ritzaus citattjeneste er udsendt på ansvar af det citerede/afsendende medie.
- Stof til Ritzaus citattjeneste skal afleveres som færdigredigeret citathistorie (inkl. kildehenvisning) i en sådan form, at Ritzaus abonnenter frit og uredigeret kan anvende hele teksten med kildehenvisning.
Deeplink i Citattjenesten:
Afsendermedier kan henvise til den indtastede artikel eller artikelkompleks på eget site ved nederst i brødtekstfeltet at indtaste link/URL (f.eks.: Læs mere på http://www.XXmedie.dk/artikelXX )
Modtagermedier opfordres til at bringe linket ifm. publicering på digitale platforme.
//Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus citattjeneste:
- Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.
- Et citat må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.
- Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie citatet kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der anvender materialet - også hvor afsender måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved aflevering.
- Ritzau må ikke krediteres for citatet eller angives som kilde.
- Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.