Offentligt ansatte frygter fyring: Arbejder gratis over

Hver syvende ansat i det offentlige arbejder over gratis, selvom de ifølge deres overenskomst burde blive belønnet. Frygten for at miste sit job er en af årsagerne, peger ekspert på.
Der er betændte emner på banen forud for overenskomstforhandlinger i det offentlige. Innovationsminister Sophie Løhde (V) står i spidsen forhandlingerne for staten. Camilla Gregersen (th), formand i Dansk Magisterforening.
Der er betændte emner på banen forud for overenskomstforhandlinger i det offentlige. Innovationsminister Sophie Løhde (V) står i spidsen forhandlingerne for staten. Camilla Gregersen (th), formand i Dansk Magisterforening. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Scanpix & Jacob Nielsen/Dansk Magisterforening

Normalt kan man forvente, at en ekstra time på arbejdet belønnes. Enten får man udbetalt en ekstra håndøre, ellers kan man holde fri en time en anden dag.

Men sådan gælder det ikke for alle offentligt ansatte. Trods deres kontrakt siger, at "merarbejde skal honoreres".

En ny undersøgelse foretaget af Dansk Magisterforening blandt foreningens medlemmer viser, at 13 procent arbejder over gratis. Der er 962 offentligt ansatte akademikere, der har svaret i undersøgelsen.

Formand i Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen, kalder det "voldsomt" og "alt for mange". Hun mener, det sætter de ansatte i en dårlig situation: 

- Det er særligt problematisk. Man bør ikke være i et dilemma, hvor man skal vælge mellem at slække på kvaliteten af sit arbejde eller bruge sin fritid på at arbejde, siger Camilla Gregersen.

Dansk Magisterforenings medlemmer er typisk akademikere og sidder i offentlige kontorjob under staten, regionerne eller kommunerne. 

I frygt for at miste sit job

Hvis de ansatte ikke får indberettet deres merarbejde, er det i så fald ikke deres egen skyld?

- Nej, det mener jeg ikke. Når du har et så højt tal, så er det et strukturelt problem. Man kan ikke bebrejde den enkelte. Det handler om de betingelser, der er på arbejdspladserne nu, siger Camilla Gregersen. 

Ifølge Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved institut for statskundskab på Aalborg Universitet, handler det om en kultur, hvor folk accepterer, at der foregår ubetalt overarbejde.

- Der er kommet en norm om, at man giver den en ekstra skalle. For man vil ikke blive peget på, som en der ikke vil arbejde over. Og det vil jo sige, at man som lønmodtagergruppe er med til at give arbejdsgiver en mulighed for at udnytte ubetalt overarbejde, siger Henning Jørgensen.

Han peger på to forhold, der afholder de ansatte fra at indberette overarbejdet.

Dels at det kan være en kutyme på arbejdspladsen. Dels frygten for at blive prikket på skulderen til næste afskedigelsesrunde.

Stram ikke skruen mere

Med overenskomstforhandlinger lige rundt om hjørnet, er der lagt op til slåskampe mellem parterne.

Der har allerede været debat om de offentligt ansattes betalte frokostpause, om deres løn, og nu kastes overarbejde uden belønning ind i debatten.

- Overarbejde uden honorering vil nu blive brugt som en forsvarsmekanisme i debatten om, at man får for meget i løn og debatten om den betalte frokostpause, spår Henning Jørgensen.

Hvis man isoleret set ser på de statsansatte, svarer 15 procent i undersøgelsen, at de ikke bliver betalt for deres merarbejde.

Moderniseringsstyrelsen, der er personalekontor for de statsansatte, vil ikke kommentere på tallene i undersøgelsen, men vicedirektør Linda Nordstrøm siger:  

- Medarbejdere der, som fx magistre, selv har indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdstidens placering, får honoreret eventuelt merarbejde efter en skønsmæssig vurdering i det konkrete tilfælde. Det er det parterne har aftalt. 

Camilla Gregersen mener, at man skal tænke sig om, før man går efter de ansattes frokostpause eller deres løn. 

 - Der er et gevaldigt pres på det offentlige i forvejen. Jeg tror ikke, man kan stramme skruen mere. Det vil i så fald give nogle heftige arbejdsmiljøproblemer, men også en ringere kvalitet. Og det vil jo gå ud over borgeren i sidste ende, siger Camilla Gregersen. 

Det siger overenskomsten i hovedtræk
  • Godtgørelse kan kun ydes for tjenstligt merarbejde: 1. som er pålagt den ansatte i henhold til særlig ordre eller har været en forudsætning for den forsvarlige varetagelse af tjenesten, og 2. som har været af større omfang og har strakt sig over en periode, der normalt ikke må være mindre end 4 uger.
  • I forbindelse med fastsættelsen af godtgørelse for merarbejdet skal følgende formelle krav iagttages: Den ansatte skal skriftligt redegøre for grundlaget for merarbejdet, dettes karakter samt timeforbruget. Den nærmeste chef skal attestere redegørelsen, herunder det angivne timeforbrug, og foretage indstilling på grundlag af sin vurdering af redegørelsen efter drøftelse med den ansatte.
  • På baggrund af den afgivne indberetning træffes der afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at yde merarbejdsbetaling er opfyldt, og merarbejdets omfang fastsættes.
  • Godtgørelse for merarbejde ydes så vidt muligt i form af afspadsering af samme varighed som det præsterede merarbejde (jf. stk. 4) med tillæg af 50 pct.
  • Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres det godkendte merarbejde, jf. stk. 4, med betaling, der pr. merarbejdstime udgør 1/1924 af den pågældendes årsløn inkl. eget pensionsbidrag (ekskl. rådighedstillæg mv.) med tillæg af 50 pct.

Kilde:  Overenskomst for akademikere i staten, Moderniseringsstyrelsen. 

Note: Disse punkter går igen i overenskomsterne for kommunerne, regionerne og staten. I staten er chef- og specialkonsulenter og universitetsforskere/undervisere dog ikke omfattet af honorering.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.