I dag åbner den populære, københavnske gadefestival Distortion. Festivalen har i år trukket en del overskrifter, fordi den har den kontroversielle kørselstjeneste Uber som sponsor.
Taxichauffører beskylder Uber for at bedrive ulovlig piratkørsel, mens Uber ofte forklarer, at der blot er tale om deleøkonomi, hvor man deles om udgifterne til køreturen.
Men nu lancerer de københavnske taxichauffører deres eget bud på "deleøkonomi" under navnet "Ubeer". Det lanceres kl. 16 på Søtorvet for enden af Dronning Louises bro i København.
Overskydende øl fra 1. maj
Ifølge chaufførerne selv er de kommet til at købe alt for mange øl til 1. maj. Derfor har de en masse overskydende øl, som de nu vil dele med de mange festivalgæster.
I alt vil 16 taxichauffører i piratkostumer sælge de kolde øl fra taxiernes bagagerum for kun 1 krone.
Det eneste krav for at få fingrene i en kold, billig øl er, at man tager en selfie med en af chaufførerne og deler billedet på de sociale medier.
Teknologisk platform
Taxichaufførne har hidtil kritiseret Ubers betegnelse af deres produkt som "deleøkonomi" og i stedet kaldt det for piratkørsel, der dumper priserne på taxiture. Men nu vil de tage konceptet til sig og sælge øl for 1 krone.
- Deleøkonomi er jo det nye, og det vil taxichaufførerne selvfølgelig ikke gå glip af. Uber kører taxi på baggrund af en teknologisk platform, og vi sælger øl på samme måde. Det er nye tider, siger Bo Weye, faglig konsulent i 3F Københavns Chauffører, som organiserer taxichaufførerne.
Normalt kræver det lokaler, bevillinger og ansat personale at sælge alkohol. Derfor vil barer og klubber næppe hilse initiativet velkommen.
- Vi driver jo ikke restauration. Vi sælger bare nogle øl som er i overskud på baggrund af en supersmart ny teknologisk idé. Vi har hørt mange være utilfredse med kundeservicen på de københavnske barer, og der kan vi bare tilbyde at hjælpe lidt ved at tage noget af presset, siger Bo Weye fra 3F sarkastisk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.