Økonom med klar besked til arbejdsgivere med frygt for lønstigninger

Arbejdsgivernes frygt for lønstigninger er overdrevet, mener cheføkonomen hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Dansk økonomi kan sagtens bære et højere lønniveau end det nuværende, mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom i tænketanken Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Dansk økonomi kan sagtens bære et højere lønniveau end det nuværende, mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom i tænketanken Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE). Foto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Dansk Arbejdsgiverforening advarer mod at give for høje lønstigninger til de lavtlønnede grupper ved de igangværende overenskomstforhandlinger.

Arbejdsgiverne frygter, at lønstigningerne vil smitte af på det private arbejdsmarked.

Men dansk økonomi kan sagtens bære et højere lønniveau end det nuværende, mener Erik Bjørsted, der er cheføkonom i tænketanken Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd (AE).

- Lønningerne har været overraskende små i forhold til, hvordan arbejdsløsheden har været. Derfor er der plads til at give større lønstigninger for at tiltrække arbejdskraft.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

- Vi har en rigtig stærk konkurrenceevne i dansk økonomi, som godt ville kunne klare lidt højere lønninger, siger han.

Hos Kommunernes Landsforening har chefforhandler Michael Ziegler, der er konservativ borgmester i Høje-Taastrup Kommune, åbnet op for et løft til ansatte på ældreområdet.

Det skal ske i et forsøg på at løse den nuværende mangel på arbejdskraft.

Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, advarer dog mod at være for gavmild.

- At give højere løn, når der er mangel på arbejdskraft, er ikke det første redskab, man skal gribe til. Det gør vi heller ikke i den private sektor i de brancher, hvor der er akut mangel på arbejdskraft.

- Man skal hellere benytte sig af andre greb, hvor man øger arbejdsudbuddet, siger hun.

Det kunne ifølge DA-direktøren blandt andet være at få flere ledige i arbejde eller at få deltidsansatte til at arbejde flere timer.

Det er Erik Bjørsted fra AE for så vidt enig i.

- Jeg tror ikke, at manglen på arbejdskraft er så udbredt, at man behøver ty til lønstigninger som det første.

- Der er masser af arbejdsløse og folk på kanten af arbejdsmarkedet at tage af, ligesom der også er udenlandsk arbejdskraft til rådighed, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.