FC Nordsjællands norske midtbanespiller Mohammed Fellah spiller forårssæsonen på en lejekontrakt for OB.
Det oplyser begge superligaklubber tirsdag.
Fellah ser frem til spilletid, efter at han ikke har fået et eneste minut i Superligaen i denne sæson.
- Jeg er utroligt glad for, at aftalen er faldet på plads, så jeg nu kan fokusere på det, som det handler om, nemlig at spille fodbold igen, siger Fellah til OB's hjemmeside.
- Jeg ved, at der skal arbejdes hårdt for at komme ind omkring start-11'eren, men jeg ser fine muligheder for, at jeg kan hjælpe holdet og være med til at sikre, at vi kan nå vores mål.
Sportschef i FC Nordsjælland Carsten V. Jensen mener, at aftalen gavner alle parter.
- Fellah har igennem en længere periode haft et ønske om mere spilletid, og derfor har vi efterkommet ønsket om en lejeperiode hos OB, siger han.
Fellah har 12 superligakampe for FCN, alle i sidste sæson. Forinden tørnede han i tre sæsoner ud for Esbjerg.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.