Plastik hober sig op overalt på vores klode. Det flyder rundt i dybhavet, på bunden af i Arktis, i Alperne og Rocky Mountains. I Stillehavet er en suppe af plastik større end Frankrig, Tyskland og Spanien tilsammen.
Nu har en forskergruppe skabt et nyt potentielt våben i kampen mod plastikaffald: Et ’superenzym’, som kan nedbryde plastikflasker langt hurtigere end andre lignende enzymer.
Det skriver Videnskab.dk.
– Det har helt klart nogle spændende perspektiver, og det kan sagtens være en del af løsningen på plastikforurening. Men man skal ikke tro, at det løser alle problemer med et snuptag, siger Kristian Syberg, som er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet til Videnskab.dk.
Han forsker i plastikforurening, men har ikke været en del af det nye studie, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Det nye ’superenzym’ bygger videre på en opdagelse, som blev gjort på en japansk losseplads i 2016.
Her opdagede et japansk forskerteam, at en gruppe bakterier havde udviklet evner til at spise PET – en meget udbredt type af plastik, som blandt andet bruges til plastikflasker, tøj og tæpper.
– Det er et tydeligt eksempel på en gammel sandhed i biologien, som lyder, at hvis noget kan spises, så bliver det spist. Det gælder også plastik. Vi har bare kun haft plastik ude i naturen siden 1960’erne, så indtil videre er der ikke så mange organismer, som har tilpasset sig til at spise det. Men de her bakterier har altså gjort det, siger Kristian Syberg.
Langt hurtigere resultater
Lossepladsbakteriernes hemmelighed består i nogle særlige enzymer, som gør dem i stand til at nedbryde plastikken. Og det er netop to af disse enzymer, som forskerne har udnyttet i det nye studie.
Det ene enzym – kaldet PETase - blev allerede genskabt i laboratoriet tilbage i 2018, og i løbet af kort tid begyndte det kunstigt skabte enzym at nedbryde plastik.
Men når PETase kombineres med et andet enzym fra lossepladsbakterierne, udgør de tilsammen et ’superenzym’. Og superenzymet kan nedbryde plastikken seks gange hurtigere end PETase kan, konkluderer det nye studie.
– Da vi sammensatte de to enzymer, fik vi – temmelig uventet – en dramatisk stigning i aktiviteten, fortæller en af studiets hovedforfattere, professor John McGeehan fra University of Portsmouth i Storbritannien, til The Guardian.
Der skal mere til
– Det er et skridt på vejen mod at forsøge at fremstille hurtigere enzymer, der er mere industrielt relevante. Men det er også en af den slags historier om at lære af naturen og derefter bringe det ind i laboratoriet, tilføjer han.
Selvom det nye studie er godt nyt i kampen mod plastikaffald, påpeger Kristian Syberg, at der er tale om en løsning, som kun er rettet mod en specifik type af plastik.
Og når man rykker ud af laboratoriet – eller rettere ud på lossepladsen - er verden mere kompleks; plastikken er blandet med andre materialer, der sidder madrester på den, og affaldet er ikke sorteret efter specifikke plastiktyper, påpeger han.
– De har vist, at enzymerne kan nedbryde PET-plastik, og det ser ud til at virke fint og have potentiale. Men der er stadig lang vej, før enzymerne vil være i stand til at håndtere mere komplekse typer af materialer, siger Kristian Syberg til Videnskab.dk.
Hvorfor har naturen svært ved at nedbryde plastik?
Biolog: Disse myter om plast i havet skal dø