Politiet har tirsdag afspærret et område i Høje Gladsaxe efter en ny skudepisode.
Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på, at nogen er blevet ramt, lyder det fra Københavns Vestegns Politi.
Mandag aften blev en 19-årig ramt af skud i Skovlunde, og midt i januar blev en 19-årig dræbt af skud i Høje Gladsaxe.
Tirsdag eftermiddag har politiet stoppet trafikken, og syv-otte patruljer er på stedet, rapporterer ekstrabladet.dk.
Forleden oplyste Københavns Vestegns Politi, at betjente har fundet og beslaglagt i alt 20 skydevåben siden midten af januar.
/ritzau/