Jeans ?designet? af vilde dyr er det nye sort. I hvert fald i Japan, hvor de har fået ideen at smide cowboystof ind til en række forskellige rovdyr, som skal designe dem.
Bengalske tigre, brune bjørne og løver kunne se deres sædvanlige legetøj i form af gamle dæk og gummibolde pakket ind i denim.
Efter at dyrene har fornøjet sig med stoffet, bliver det syet til jeans og solgt på en auktion.
Du skal dog ikke regne med at finde et par i din nærmeste tøjbutik. Kun fire par blev nemlig designet, og tre af dem blev solgt for hver 1200 dollars, eller godt 6600 kroner.
Pengene blev doneret til Verdensnaturfonden, og det sidste par har den japanske zoo beholdt som en del af en udstilling.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Adam Møller Gomaa