Den 20. november drøner Daniel Craig atter rundt og skal redde verden, når den seneste James Bond-film, "No Time To Die" får premiere. Det er fem dage før planerne.
Egentligt var det meningen, at den skulle have haft premiere allerede i november sidste år, så gik der noget bøvl i det med instruktøren, og premieren blev sat til februar i år, så blev den rykket til april, og der kom så lige en corona-pandemi i vejen. Så hed det den 25. november, men ifølge et tweet fra Warner Bros., så er den endelige premieredato altså fem dage før.
I filmen er James Bond, spillet af Daniel Craig, ikke længere aktiv som 007-agenten, men hygger sig i sit otium på Jamaica. Det får han dog ikke lov til længe, da hans gamle ven Felix Lester fra CIA kommer forbi og beder ham om en tjeneste. Han skal redde en kidnappet videnskabsmand, og det er ikke bare lige sådan at gøre selvfølgelig. For en masse skurke med avancerede våben og ny teknologi gør, hvad de kan for at forhindre den engelske pensionerede agent med licens til at dræbe i at klare sin mission.
Om det lykkes for James Bond igen, må vi altså vente med at se til den 20. november.
Se traileren her: