Tusindvis af patienter, der lider af stærke kroniske smerter, er den seneste måned blevet ramt af Sundhedsstyrelsens beslutning om at fjerne tilskuddet til en lang række stærke smertestillende lægemidler.
Pia Frederiksen, formand for Foreningen af Kroniske Smertepatienter (Faks), har allerede oplevet, at foreningens medlemmer henvender sig med frustrationer over de nye regler.
- Det har store konsekvenser for de enkelte patienter, særligt for dem, der stadig forsøger at bevare kontakten til arbejdsmarkedet, siger hun til Ritzau.
I Faks skønner man, at cirka 20.000 personer er nødt til at finde ny medicin, fordi de har brugt lægemidler, der fra den 4. marts i år ikke længere får tilskud fra det offentlige.
Der er store prisforskelle på de stærke smertestillende lægemidler, og ved at fjerne tilskuddet til de dyreste præparater vil Sundhedsstyrelsen have patienterne til at tage den billigste medicin i stedet.
Men det kan blive dybt alvorligt for svage patienter, mener Pia Frederiksen.
- At finde det lægemiddel mod kroniske smerter, der hjælper bedst med færrest bivirkninger, er som at finde en nål i en høstak, siger hun og forklarer, at det kan tage den enkelte patient årevis at afprøve forskellige former for smertestillende medicin.
- Når du skifter smertemedicin, er du nødt til ganske langsomt at trappe ned i løbet af fire til seks uger. I den periode står du uden smertedækning og med abstinenser. Så skal du i gang med et nyt præparat, men det tager yderligere fire til seks uger, siger hun.
Hun frygter derfor en større social ulighed, fordi patienterne vil have svært ved at fastholde et job, når de døjer med bivirkninger efter forkert medicinering i jagten på den billigste smertemedicin.
Den bekymring deler Lars Arendt-Nielsen, professor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet.
- Der er mange, der er kraftigt invalideret af deres smerter, og hvis ikke de har mulighed for at få den medicin, der er optimal, så har det da store personlige konsekvenser.
- Jeg vil også tro, det har store samfundsmæssige konsekvenser, fordi det kan betyde, at de ikke længere kan passe det arbejde, som nogle af dem kæmper sig igennem i dag, siger han.
/ritzau/