Det er for vanskeligt at skifte job på tværs af landegrænser i EU, mener EU-Kommissionen, men nu er der hjælp på vej.
Forhandlinger mellem lovgiverne i EU har torsdag resulteret i enighed om etableringen af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), hvis formål er at skabe "fair bevægelse" på arbejdsmarkedet i EU.
Det skal bekæmpe snyd og bedrageri på arbejdsmarkedet, og det skal fremme brugervenlig information om arbejdsforhold i andre EU-lande.
Hvad angår det sidste, skal det nye EU-kontor gøre det lettere for borgere at skaffe sig viden om regler for social sikkerhed, hvilket i øjeblikket kan være en stor udfordring på grund af ikke mindst sproglige barrierer.
ELA kaldes en myndighed, men det er i realiteten et agentur, og det er baseret på frivillighed fra medlemslandene. Det ventes formelt vedtaget inden længe.
Kontoret kan således ikke tvinge et medlemsland til at foretage en inspektion - det kunne være af et formodet postkasseselskab. Men så skal landet svare på, hvorfor det ikke ønsker at undersøge sagen.
Målet er blandt andet at yde bistand og støtte EU-landene i at håndhæve de regler, der er vedtaget for arbejdsmarkedet over de seneste år.
ELA skal skabe rimelige forhold og tillid for EU-borgerne, siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, som først nævnte planen i sin tale "Unionens tilstand" i 2017.
- I dag har vi taget endnu et stort skridt i retning af et mere socialt Europa, som vi har lovet. Med 17 millioner europæere, som i dag bor og arbejder i et andet EU-land, er det på høje tid, at vi får ELA til at støtte, siger Juncker.
Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed er et vigtigt fremskridt, mener den socialdemokratiske EU-parlamentariker Ole Christensen. Han er medlem af beskæftigelsesudvalget, som har ledet forhandlingerne.
- Vi har et grænseoverskridende arbejdsmarked på godt og ondt. Social dumping og unfair konkurrence er desværre hverdag. Derfor er det en rigtig god nyhed, at vi får en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed, siger han.
Kontoret møder dog ikke begejstring i hele EU-Parlamentet.
Dansk Folkepartis Anders Vistisen, som er suppleant i beskæftigelsesudvalget, stemte imod. Han kalder disse EU-kontorer for "dyre prestige- og beskæftigelsesprojekter".
- Man giver de vandrende arbejdstagere rettigheder til danske velfærdsydelser efter meget kort tids beskæftigelse i Danmark. Helt ned til en enkelt dag. Derfor har vi ingen interesse i at gå videre ned ad den vej, siger han.
Der er ikke truffet beslutning om, hvor i EU kontoret skal placeres. Det ventes ifølge kommissionen at få 140 medarbejdere om fire år.
/ritzau/