3/6
Saw IV Instr. Darren Lynn Bousman
For fjerde år i træk topper en Saw -film Halloween-ugens amerikanske biohitlister.
Originalen var udspekuleret, efterfølgerne ren spekulation, men bagmændene behøver ikke anden undskyldning for dette årligt tilbagevendende tortur-pornografiske selvsving end horderne af splatterliderlige kunder.
Sadistisk Storm P.
Den lommefilosofisk legesyge seriemorder Jigsaw døde i III’eren. Det lader IV’erens indledende obduktion, udpenslende som en undervisningsfilm, ingen tvivl om. Men gennem talrige tilbageblik er han stadig den sadistiske Storm P. bag det ækle spil, som hidtil skjulte brikker står klar til at føre videre.
Så atter vågner myriader af betjente og almindelige syndere op i dødsmaskiner og torturfælder, der skal lære dem at værdsætte livet, men oftest bare tager det lemlæstende fra dem. Afsindigt forstyrrende og hamrende ulækkert – tag det, alt efter temperament, som en anbefaling eller det modsatte.
Ikke for begyndere
Kynisk, men virkningsfuldt håndværk er det i hvert fald. Febrilsk klippet og holdt i en muggen farvepalet, der maler et bedre komponeret mareridt end de andre fortsættelser. Fordi den perverterede indre logik er mere tro mod kilden.
Med de konstante flashbacks og en lystig krydsreferering giver det overkonstruerede plot bag massakren dog absolut ingen mening for nytilkomne.
Slet ikke efter, at både dobbelt genbrug og feje trick har sikret det traditionelle sluttwist – der naturligvis udlægger masser af madding til næste års V’er.
Anmeldt af Noe Habermann | kultur@avisen.dk