Håndboldmålmanden Cecilie Greve har fundet sin nye klub.
Hun meddelte for nylig, at hun stopper i Randers HK efter denne sæson, og fra den kommende sæson skal hun spille for Nykøbing Falster Håndboldklub (NFH).
Klubben meddeler, at Cecilie Greve tiltræder på en treårig kontrakt hos Nykøbing Falster, der fra næste sæson får Jakob Larsen som træner.
- Ved ansættelsen af Jakob Larsen og dermed et stilskift rent forsvarsmæssigt er vi sikre på, at vi har fundet den rigtige målvogter til at stå bag NFH-forsvaret i de kommende tre sæsoner.
- Vi tror på, at Cecilie Greve passer godt ind i Jakob Larsens forsvarsfilosofi, og så er vi altid stolte i NFH, når en landsholdsspiller vælger NFH, siger Nykøbing Falster-formand Henrik Hansen.
Cecilie Greve har i en kort periode tidligere haft Jakob Larsen som træner i Odense Håndbold.
Hun ser frem til at tiltræde i Nykøbing Falster.
- Det er en klub i fremgang, som jo består af en blanding af rutinerede spillere og unge talenter.
- Jeg tror på, at vi får en stærk sammensat trup og på sigt kan blive en fast del af toppen i dansk håndbold og spille med om medaljer, siger Cecilie Greve.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.