Hun var sexet (hvis man kan sige det om en kanin) med kurver, smukke lange ben og et kælent udtryk i øjnene. Derfor faldt Bugs Bunny (Snurre Snup) også pladask for Lola Bunny tilbage i 1996 i animationsfilmen "Space Jam".
Nu er der en ny film på vej "Space Jam 2", men der er faldet meget vand i brønden siden, røget mange politikere og en hel ny bevægelse har set dagens lys, hvor kvinder skal bedømmes på deres talenter og personlighed og slet ikke på deres udseende.
Derfor er Lola Bunny gjort mere "fodformet" med ingen former og et mere skælmsk end sexet udtryk i sine øjne. Og de korte shorts og den lille top er blevet erstattet af en løs basketball-trøje og shorts med en slags halv gamache indenunder.
Folkene bag filmen har uden tvivl ikke ville ind i en feministisk shitstorm, men mange fans er ikke imponerede. På de sociale medier skrives der bl.a.:
"Pokkers også. Hvad har de dog gjort til vores lådne gudinde...?"
"Jeg er ligeglad med, at hun ikke er så sexet i "Space Jam 2", men jeg er træt og gal over, at du kommunikerer, at en kvinde kun kan tages seriøst, hvis hun ikke har nogen bryster..."
"Lad os bare fjerne alt med sex appeal, fordi det generer en lille procendel af befolkningen. Lad os bare opføre os, som om kvinder ikke har bryster..."
Men andre har bifaldet den nye tegning:
"Jeg er glad for, at de ikke har overseksualiseret hende. Hun er en kanin for pokker!"
"Det er første gang jeg til min glæde ser, at man har de-seksualiseret i deres redesign frem for det omvendte...."
Instruktøren, Malcolm D. Lee, siger selv, at det var vigtigt, at man flyttede fokus fra hendes udseende til, hvilke talenter hun havde i stedet. Vi lever i 20121, så det er på tide, at finde stærke kvindelige figurer....
"Space Jam 2" får premiere til sommer.