Bilagene kommer udover sagen om Hesselbjergs forsøg på at få staten til at betale for en forlænget weekend i Brasilien, skriver Berlingske Tidende.
Politiet har selv videresendt bilagene til gennemcheck hos Rigsrevisionen.
Sammen med de massive problemer omkring politireformen har bilagssagen belastet Torsten Hesselbjerg så meget, at han i denne uge reelt blev fyret som rigspolitichef.
Oplysningerne om de nye bilag kommer bag på formanden for Folketingets Retsudvalg, Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti:
"Hvis det var kommet frem tidligere, så havde vi så absolut krævet ham fyret. Det har været noget rod med bilagene fra rejsen til Rio, hvor han i for lang tid fastholdt, at staten skulle betale. Det var ikke kønt," siger han.