For anden gang viser en person tegn på at være så godt som kureret for hiv-I. Det er den virus, som giver sygdommen aids.
Det fortæller forskere i tidsskriftet Nature.
Ti år efter det første bekræftede tilfælde med en patient, der blev erklæret fri for hiv-virus, kommer endnu en patient, der omtales som "Londonpatienten".
Han har i 19 måneder ikke vist tegn på virus.
Behandlingen med stamceller har været den samme, som den første patient, der er blevet kaldt "Berlin-patienten", modtog for ti år siden, siger lederne for forskerholdet, Ravindra Gupta. Han er professor på Cambridge University.
Berlin-patienten var den første person, som ikke længere viste tegn på at være ramt af hiv, efter at han fik indopereret stamceller fra en donor i rygmarven.
Millioner af mennesker verden over med hiv holder sygdommen i skak med antiretroviral terapi (ARV). Men behandlingen fjerner ikke virusset.
- For øjeblikket er den eneste måde at behandle hiv på medicin, som undertrykker virus, og som folk er nødt til at tage resten af livet, siger Gupta.
Gupta og hans forskerhold understreger, at en rygmarvstransplantation - en farlig og smertefuld fremgangsmåde - ikke fungerer som en generel behandling mod hiv
Men det nye tilfælde med en formodet tilbagerulning af sygdommen efter en marvtransplantation vil hjælpe forskere. Det kan i sidste ende begrænse antallet af strategier til behandling.
Det Internationale aids-selskab skriver i en kommentar, at resultaterne fra den anden patient "på ny bekræfter vores tro på, at der eksisterer et bevis på, at hiv kan kureres".
De to patienter fra henholdsvis Berlin og London fik fra donorer indsat stamceller, der indehold genetiske mutationer. De forhindrer, at en hiv-receptor kendt som CCR5, kan udfolde sig.
Tæt ved 37 millioner er hiv-smittet verden over. Kun 59 procent modtager ARV-behandlingen.
/ritzau/
/ritzau/AFP