Mere end hver fjerde socialrådgiver, pædagog, lærer og sygeplejerske mener ikke, at de kan klare mosten på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen.
Lønmodtagerne spurter rundt i et tempo, så de ikke tror på, at de kan holde til 37 timer om ugen til de fylder 66 eller 67 år. Samtidig oplever mange et psykisk pres, som de risikerer at bukke under for, hvis de skal arbejde til pensionsalderen.
Det viser en omfattende undersøgelse fra hovedorganisationen FTF. Undersøgelsen er gennemført blandt mere end 3.300 privat og offentligt ansatte.
Ifølge undersøgelsen er det især ansatte i kommuner og regioner, der har svært ved at se sig selv arbejde til pensionsalderen. Således er det 28 procent af pædagoger, lærere, socialrådgivere og ergoterapeuter i kommunerne, der ikke kan se sig holde til at knokle til pensionsalderen, mens 26 procent af sygeplejersker og fysioterapeuter ansat i regionerne ikke forestiller sig, at de kan klare sig til folkepensionsalderen.
På universiteter, i styrelser og andre statslige arbejdspladser samt i den private sektor er det betragtelig færre, der ikke tror på, at de kan holde til at arbejde til pensionsalderen.
Undersøgelsen fra FTF viser samtidig, at der er gode muligheder for at få lønmodtagerne til helt frivilligt at blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen. Syv ud af ti lønmodtagere over 50 år erklærer, at nedsat arbejdstid kan få dem til at fortsætte længere i deres job, end de ellers havde planlagt.
Bedre arbejdsmiljø og bedre ledelse
Mere end seks ud af ti lønmodtagere med en fødselsdato før 1967 er også parat til at knokle flere år på arbejdsmarkedet, hvis de fik god ledelse.
Og cirka hver fjerde sygeplejerske, politibetjent og andre FTF-lønmodtagere peger på, at hvis arbejdet var mindre psykisk belastende, ville de gerne arbejde flere år.
Formand for FTF Bente Sorgenfrey betegner det som skamfuldt, at vi har skabt et arbejdsmarked, hvor hver fjerde lønmodtager ikke tror på, at de kan arbejde til de når pensionsalderen.
Hun peger på, at der er et stort og uudnyttet potentiale for at øge tilbagetrækningsalderen og at det bare er med at komme i gang.
- Det handler om mere fleksibilitet, mulighed for nedsat arbejdstid, bedre arbejdsmiljø og ledelse, anerkendelse og nye udfordringer, siger hun.
Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Per H. Jensen, mener, at FTFs opskrift på at få flere til blive flere år på arbejdsmarkedet, er den helt rigtige.
- På linje med FTFs undersøgelse viser andre undersøgelser også, at folk gerne bliver længere tid på arbejdsmarkedet, hvis man løbende justerer de krav, der stilles til medarbejderne og de ressourcer medarbejderne har. Og nedsat tid og fleksible arbejdstider er en af måderne at gøre det på, siger Per H. Jensen, der især forsker i tilbagetrækning.
Vil ikke være til besvær
Han peger på, at seniorordninger med nedsat arbejdstid passer bedre til nogle jobfunktioner end andre og derfor er en udfordring.
- Buschauffører kan lettere gå ned i tid, fordi det er en jobfunktion, hvor det sagtens kan lade sig gøre. Men i andre jobs risikerer du at blive en slags fejekost, hvor du på deltid skal lave det arbejde, som ingen andre gider. Seniorer vil have et meningsfuldt job også selvom det er på deltid, og det kræver ofte, at virksomheden konstruerer et nyt sammenhængende meningsfuldt seniorjob på deltid, og det kræver ressourcer fra HR, siger Per H. Jensen.
Forskeren betoner, at mange ældre medarbejdere også betakker sig for et seniorjob på deltid, når de ser indholdet og opdager, at ledelsen også synes de er til besvær.
- Så siger seniorer, at det gider de alligevel ikke, og lad mig komme ud af røret, siger Per H. Jensen.
Krav om lovgivning om psykisk arbejdsmiljø
Bente Sorgenfrey hæfter sig også ved, at lønmodtagerne ifølge undersøgelsen skriger på en mere målrettet og effektiv forebyggelsesindsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Og det hænger igen sammen med bedre ledelse, pointerer hun.
Undersøgelsen er ifølge Bente Sorgenfrey en kraftig påmindelse til regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø om at komme med konkrete anbefalinger om især psykisk arbejdsmiljø og ledelse, når udvalget til sommer kommer med sine anbefalinger.
- Det er nødvendigt, hvis politikerne reelt ønsker, at danskerne skal arbejde flere år og ikke trække sig tilbage før folkepensionsalderen på grund af psykisk eller fysisk nedslidning, fastslår FTF-formanden.
I undersøgelsen angiver tre ud af ti lønmodtagerne, at de en til flere gange om ugen oplever, at deres arbejde er psykisk belastende. Det kalder Bente Sorgenfrey for helt uholdbart.
- Der er brug for bedre regler på området, så arbejdsgivernes ansvar og pligter i forhold til det psykiske arbejdsmiljø bliver krystalklart for alle, siger hun.
I dag er der ingen bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø under arbejdsmiljøloven, på trods af, at problemerne på området vokser.
Til sammenligning er der en lang række bekendtgørelser, som konkret beskriver arbejdsgivernes ansvar og pligter indenfor fysiske arbejdsmiljøemner som udluftning, tunge løft og så videre.
FTF foreslår, at en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø kan omfatte krav om viden og kompetencer hos lederne, sikring af balance mellem jobkrav og ressourcer samt krav til forebyggelse af vold, mobning og krænkende handlinger.
Professor Per H. Jensen mener slet ikke, at det er til at komme uden om for regeringens ekspertudvalg at komme med forslag til lovgivning, der understøtter et godt arbejdsmiljø.
FTF må gribe i egen barm
Men han mener, at fagbevægelsen slipper for let ved at pege fingre ad regeringen, beskæftigelsesministeren og Folketinget, når det handler om at folk forlader arbejdsmarkedet i utide på grund af nedslidning og dårligt arbejdsmiljø.
- Fagbevægelsen må selv være mere aktive og ikke bare sidde slapt og sige, at nogle skal gøre noget mere. Det er faktisk deres opgave at gøre noget ved det, siger Per H. Jensen.
I den såkaldte velfærdsaftale fra 2006, hvor efterlønsreformen blev vedtaget, blev der afsat godt et par milliarder kroner til at forbedre arbejdsmiljøet.
- Politikerne vidste jo godt, at hvis arbejdsmiljøet ikke blev bedre, kan folk ikke holde til at arbejde til pensionsalderen. Men der sker intet! Med det kollektive overenskomstsystem, vi har i Danmark, har politikerne overladt det til arbejdsmarkedets parter. Og der er lidt en tilbøjelighed til hos parterne at lade arbejdsmiljøet sejle lidt. Derfor skal FTF i virkeligheden gribe i egen barm og gå ind og prioritere arbejdsmiljøarbejdet mere. Det kommer ikke af sig selv, mener Per H. Jensen.