- Det vil være fint Troels, hvis du smører Eddies numse ind i chokoladekage uden gummihandskerne, siger Tue Biering, der instruerer stykket 'Det store ædegilde' i dansehallerne i København.
Stykket går helt tæt på otte mennesker på sociale ydelser. Avisen.dk fik lov til at overvære en prøve kort før premieren lørdag aften.
Både Eddie og Troels med på at droppe gummihandskerne. Men 30-årige Ann-Selena Cailloux, der også spiller med i stykket, synes, det er irriterende.
Det forhindrer nemlig de medvirkende i at spise af chokoladekagen.
- Det er den eneste af desserterne, der smager godt, siger hun.
Instruktøren beder hende om at stoppe med at mukke. Det skaber en dårlig stemning på scenen, mener han.
Instruktør Tue Biering og den medvirkende kontanthjælpsmodtager Ann-Selena Cailloux diskuterer, hvad der fungerer bedst på scenen. Foto: Cecilie Agertoft/Avisen.dk
Prøven forsætter. Men ved næste pause tager Ann-Selena Cailloux og instruktøren diskussionen op, hvor de slap - denne gang i en mere kammeratlig tone.
En stemme til en gruppe, der sjældent høres
Instruktørerne Tue Biering og Jeppe Kristensen har lagt stor vægt på, at de medvirkende selv har skulle forme forestillingen.
Mit liv har været lidt ligesom et langt projekt, der ikke lykkes. Faktisk er det her teaterstykke det eneste, jeg nogensinde har gennemført
Stykket skildrer livet på kontanthjælp eller førtidspension gennem hudløst ærlige beretninger, mener Jeppe Kristensen.
Spørgsmålet om kontanthjælp er særlig aktuel i disse dage, hvor der netop er faldet et nyt kontanthjælpsloft på plads.
- Vi ville gerne lave en forestilling om en gruppe i samfundet, som mange mener noget om, men som man sjældent høre fra, siger Jeppe Kristensen.
Skuespillerne er udvalgt på baggrund af et castingforløb, hvor kontanthjælpsmodtagere i hele landet blev inviteret til åben prøve.
Nogle af de medvirkende drømmer om en karriere som professionel skuespiller. Andre er alene med for oplevelsens skyld.
For instruktørerne har det været en 'aha-oplevelse' at få et indblik i, hvordan det er at leve af en kontanthjælp eller førtidspension, fortæller Jeppe Kristensen.
Mad på budget
Over scenen hænger der store tæppedraperinger ned fra loftet. Rekvisitterne på scenen er overdåridge og pompøse. I en glasmonstre står to udstoppede dådyr.
I den ene side står der et orgel, mens der i den anden side er opsat et billardbord og en seng med tunge guldfarvede pudder.
Forestillingen selv er et farverigt barokmaleri med overdådige mængder af mad som østers, vagtler, blodpølse og crepes suzette, forklarer instruktøren Jeppe Kristensen.
Det står i skarp kontrast til den mad, de medvirkende spiser til hverdag.
- I slutningen af måneden er jeg nødt til at finde på nogle meget kreative løsninger med couscousretter, fortæller Ann-Selena Cailloux i en rygepause.
En af de andre medvirkende spiser stort set kun rugbrødsmadder. Og en tredje får ofte sine aftensmåltider i Frelsens Hær efter den 20. i en måned, får man at vide i stykket.
"Trist at behandle folk sådan"
Kontanthjælpsmodtagerne og førtidspensionisterne har øvet sig på stykket i en måneds tid.
Men for instruktørerne går forberedelserne noget længere tilbage i tiden.
Det er snart to år siden, at de skrev den første gule post-it-seddel med en idé om at portrættere mennesker i den nederste del af den økonomiske fødekæde, fortæller Jeppe Kristensen.
For dem er stykket et politisk opråb. De undrer sig begge over, hvordan samfundet behandler folk på overførselsydelser.
- Den måde - vi behandler folk på sociale ydelser - er simpelthen så fattig og trist, siger Jeppe Kristensen.
Instruktør Tue Biering uddeler instruktioner, før prøvestart. Foto: Cecilie Agertoft/Avisen.dk
De medvirkende får ingen løn, men de har fået grønt lys fra deres sagsbehandlere til at deltage, forsikrer Jeppe Kristensen.
Han er ked af, at de ikke betaler de medvirkende for at være på scenen. Men det ville ikke give mening, for så ville de ikke længere være på sociale ydelser, mener han.
Til gengæld får de varme og kolde retter serveret på fine fade fra et køkken bag scenen.
Hver aften skal de for næsen af publikum gumle sig igennem det ene måltid efter det andet. Stykket bygger nemlig på en fransk film, hvor fire rige mennesker beslutter sig for at æde sig ihjel.
En labyrint af forhindringer
Men ’Det store ædegilde’ handler om mere end mad.
Det handler i ligeså høj grad om de medvirkendes forhold til de kroppe, der fordøjer maden.
Fra scenen bliver der reflekteret over, hvordan det er at leve med spiseforstyrelser, seksuelle overgreb og selvmordstanker.
Og der bliver ærligt fortalt, hvordan det er ikke at kunne få erektion eller dufte græs, når man er afhængig af heroin.
Flere af de medvirkende har i mange år skammet sig over at være det sted i livet, hvor de var.
- Der var engang, hvor jeg ikke ville sige, jeg var på førtidspension, når jeg var på diskotek. Nu siger jeg det, som det er, fortæller en af de medvirkende i stykket.
Den medvirkende Eddie vender en af sine replikker med instruktøren Jeppe Kristensen. Foto: Cecilie Agertoft/Avisen.dk
En har i ti år prøvet at gennemføre en HF. Og en anden har røget hash det meste af sin ungdom.
De medvirkendes fortælling bærer præg af, at de ofte har løbet panden mod en mur, selvom de har kæmpet hårdt.
- Mit liv har været lidt ligesom et langt projekt, der ikke lykkes. Faktisk er det her teaterstykke det eneste, jeg nogensinde har gennemført, fortæller Sebastian Behrndtz, der er en af de medvirkende.
Forestillingen kan ses på Store Scene i Dansehallerne i København fra i aften og frem til den 1. december.
Stykket er lavet af Fix & Foxy, der er en instruktørduo bestående af Tue Biering og Jeppe Kristensen.
Deres forestillinger tager udgangspunkt i virkelige mennesker og deres virkelige historier.
Tidligere har de blandt andet haft prostituerede, asylansøgere og hjemløse med på scenen.
Hvis du vil se stykket kan du bestille billetter her.
UDVID 