Tildækning og social afstand. Det rimer ikke rigtig på nudist-tankegangen, hvor man er nøgne og tæt sammen. Og det da nu også resulteret i et voldsomt udbrud af corona-smitte i Frankrig.
Det er sket i det verdensberømte resort Cap D’Agde, der er en hel landsby for nudister og besøges af op mod 40.000 – ganske nøgne – turister om året. Her er mere end 100 nu testet positive for coronavirus – det er mere end fire gange så mange tilfælde som i de omkringliggende byer.
Derfor slår sundhedsmyndighederne nu alarm og indskærper, at gæster SKAL bære ansigtsmasker i byen samt holde social afstand.
På selve resortet er 95 personer testet positive, mens yderligere cirka 50 mennesker er blevet syge, efter de er kommet hjem fra deres ferie.
– Vi er i en alarmerende situation, og vi derfor alle folk i byen om at lade sig teste, inden de forlader stedet. Og vi anmoder om, at folk der planlægger at besøge stedet, udsætter deres ankomst, lyder det fra en talsmand for de lokale myndigheder ifølge The Mirror.
Nudist-landsbyen markedsfører sig som en familiedestination, men er også kendt som et yndet feriemål for swingere og andre libertinere.