I Tjekkiet er det ganske lovligt at at være nøgen på udvalgte offentlige steder. Og sådan er det også i øjeblikket - lige bortset fra én ting.
For de tjekkiske myndigheder har i et forsøg på at bremse spredningen af corona-smitte gjort det til et krav at bære ansigtsmaske i det offentlige rum.
Men den del nudister i byen Lázne Bohdanec, øst for Prag, havde tilsyneladende ikke lyst til at gå på kompromis med nøgenheden, og politiet måtte derfor ifølge CNN udsende en meddelelse til de nøgne solbadere.
- Det er tilladt for borgere at være uden tøj i bestemte områder, men de skal stadig tildække deres munde og kun forsamles i små mængder, lød det fra politiet.
Og opsangen hjalp. Politiet beretter, at langt de fleste nudister har lyttet efter og nu er begyndt at bruge ansigtsmaske.