Kun de mest syge danskere under 40 år skal fremover kunne få førtidspension. Til gengæld skal der gøres en ekstra individuel indsats for at få de resterende sårbare og udsatte unge tilbage på arbejdsmarkedet.
Det ligger fast, efter at et flertal i Folketinget har vedtaget reformen om førtidspension og fleksjob, som tidligere i år blev forhandlet på plads mellem regeringen, Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.
Enhedslistens socialordfører, Finn Sørensen, angriber forslaget for at være et alvorligt skred i dansk handicappolitik, som vil øge uligheden.
- Vores vurdering er, at resultatet af denne reform vil være, at mange tusinde danskere får et liv på kontanthjælp og ledighedsydelse. Det bliver ingen raske af, tværtimod.
- Det eneste, der kommer ud af denne reform, er fattige og ulykkelige mennesker, stik i strid med regeringens målsætning om mere lighed og mindre fattigdom i Danmark, siger Finn Sørensen.
Han peger på, at der ikke er "det mindste krav" til arbejdsgivere om, hvad de skal gøre for at skaffe plads til personer med nedsat arbejdsevne. Derfor bliver det tæt på umuligt for de berørte danskere at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Som udgangspunkt kommer de nye regler ikke til at give ændringer for de personer, der i dag allerede er førtidspensionister, ligesom folk i fleksjob ikke bliver berørt, med mindre de mister deres job eller skifter til et andet.
For personer under 40 år erstattes førtidspensionen til gengæld af en individuel og helhedsorienteret indsats med ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov.
Personer under 40 år kan dog fortsat få førtidspension, hvis det er åbenlyst, at den enkelte ikke kan komme til at arbejde.
Samtidig skal reformen sikre, at kommunerne opretter rehabiliteringsteams, der skal give en koordinering af indsatsen.
Fleksjobordningen målrettes, så også personer med en meget begrænset arbejdsevne fremover kan få glæde af ordningen.
Det største tilskud skal fremover ikke længere gives til de ansatte på fleksjob med de højeste lønninger, men i stedet til de fleksjobansatte med de laveste lønninger og den laveste arbejdsevne.
Reformen flytter årligt 1,9 milliarder kroner fra de passive offentlige ydelser til forskning og uddannelse.
/ritzau/