Nu hæves hastighedsgrænsen for disse biler

Hastighedsgrænsen for campingbiler sættes op til 100 kilometer i timen på motorveje og 80 på andre veje.
Nu kan du komme hurtigere på ferie i din campingbil.
Nu kan du komme hurtigere på ferie i din campingbil. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Hvis du er en af de danskere, der pakker tasken og tager campingbilen mod varmere himmelstrøg, er der godt nyt: Torsdag hæves hastighedsgrænsen for campingbiler til 100 kilometer i timen på motorveje og 80 på andre veje.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Den højere hastighed gælder campingbiler, der er godkendt til at køre hastigheden gennem den såkaldte tempo 100-ordning.

Autocampernes hastighedsgrænse kommer således til at følge bussernes, og det er til gavn for både trafiksikkerhed og campister, mener Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

- Hastighedsforskelle på køretøjer giver anledning til flere og lange overhalinger, hvilket kan skabe farlige situationer. Derfor bør hastighedsgrænserne være så ens som muligt for køretøjstyper, der teknisk set er ensartede.

- Det giver enkle og fornuftige regler, som giver mere mening for trafikanterne at overholde, forklarer han i en pressemeddelelse.

Tidligere måtte campingbiler køre 80 kilometer i timen på motorveje og 70 på andre veje.

For busser forenkles den såkaldte Tempo 100-ordning, hvor man kan søge om at få lov til at køre 100 kilometer i timen, ligeledes. Godkendelsesprocessen bliver forenklet, og udgifterne til Tempo 100-mærket bortfalder.

Lovændringen blevet vedtaget i sommer af regeringen og Dansk Folkeparti og træder ikraft fra 15. marts.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.