Tidligere kronprins i Novo Nordisk, Kåre Schultz, er ny topchef i Lundbeck, oplyser selskabet.
Kåre Schultz, som i sidste uge trak sig fra sin stilling som viceadministrerende direktør i Novo Nordisk, tiltræder stillingen i Lundbeck 20. maj 2015.
Den tidligere administrerende direktør i Lundbeck, Ulf Wiinberg, forlod i november 2014 selskabet efter at have forbrudt sig mod virksomhedens aktie-regler.
/ritzau/