Nordmand sætter rekord med fjerde VM-titel i lynskak

Sport
Chess - 2018 World Rapid and Blitz Chess Championships (Foto: Anton Vaganov/Reuters)

Skakgeniet Magnus Carlsen vandt VM i lynskak, efter at han også vandt VM i almindelig skak i november.

Det norske skakfænomen Magnus Carlsen slog til igen og satte rekord, da han søndag blev verdensmester i lynskak.

Det var fjerde gang i træk, at den 28-årige nordmand vandt VM i disciplinen, og det er Magnus Carlsen den første i historien til at præstere.

VM-titlen blev sikret, da Magnus Carlsen besejrede ukrainske Anton Korobov.

VM i lynskab blev spillet over to dage i Sankt Petersborg, og Magnus Carlsen blev verdensmester med 13 sejre og otte gange remis.

Inden VM-sejren var Magnus Carlsen og russiske Aleksandr Grisjtsjuk de eneste med tre VM-titler i lynskak.

Sejren bringer Magnus Carlsen op på i alt ti VM-titler i de forskellige skakdiscipliner, hvilket også er rekord.

I slutningen af november forsvarede Magnus Carlsen sin VM-titel i almindelig skak, som han har vundet fire gange.

Han kom til Rusland med drømmen om at sikre en treble igen ved at blive verdensmester i både almindelig skak, hurtigskak og lynskak i samme år.

Det skete i 2014, men lykkedes ikke denne gang, da Carlsen måtte tage til takke med en femteplads i hurtigskak.

/ritzau/