Kun med få dages mellemrum har Nicolas Cage skrevet kontrakt på to nye filmprojekter. Det ene drejer sig om 3D action-filmen 'Drive Angry', mens den anden 'The Hungry Rabbit Jumps' er en thriller.
Thrilleren bliver instrueret af Roger Donaldson og skildrer en mand, hvis kone er offer for en skrækkelig forbrydelse. Det skriver Reuters. Donaldson har tidligere instrueret thrilleren 'The Bank Job'.
Optagelserne til filmen har sin start i januar i New Orleans, Louisiana, hvor Cage kommer til at arbejde tæt sammen med Tobey Maguire. Spider Man-stjernen har nemlig påtaget sig jobbet som producer.
Louisiana er blevet Nicolas Cages andet hjem, da han netop har medvirket i 'Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans', og han har nu to film i sigte, der begge skal optages i den amerikanske delstat.