Ritzau
Opdateret kl. 12:48
Ni er sårede og to er i kritisk tilstand efter et skyderi på en natklub i Ohio tidlig søndag morgen, siger amerikansk politi ifølge CNN.
Alle de ni sårede er ifølge CNN blevet transporteret til hospitaler i området.
Ifølge det amerikanske medie modtog politiet opkaldet om skyderiet klokken 03.20 lokal tid.
Natklubben hvor skyderiet har fundet sted ligger i det nordøstlige Columbus, der er hovedstaden i den amerikanske delstat Ohio.
Ifølge CNN er der endnu ingen oplysninger om gerningsmændene ved skyderiet.
/ritzau/