Pittsburgh Steelers' fans måtte vente helt til overtiden af Monday Night kampen imod Baltimore Ravens, før deres hold hev sejren i land til sidst. Det sørgede kicker Jeff Reed for, da han med et 47-yard field goal sendte hele stadion i ekstase, og sikrede en sejr på 23-20.
Quarterback Ben Roethlisberger eksekverede herefter et flot drive, som altså resulterede i Jeff Reeds tredje field goal i kampen, og en sejr over divisions-rivalerne.
De to hold spiller traditionen tro altid tætte opgør, som kendetegnes af mere vilje og fight end smukt football, og denne kamp var ingen undtagelse. Én profil trådte dog særligt i karakter, nemlig Steelers linebacker James Harrison, som efter kampen kunne skrive 10 tacklinger, 2½ sacks og en forced fumble på sit CV.
Kampen igennem var desuden præget af hårdt spil fra begge mandskaber, og allerede på kampens første kick-off måtte Steelers linebacker Andre Frazier transporteres fra banen på en rullende båre efter en ryg-skade. Omfanget af skadens alvor er endnu uvidst.
Publiseret første gang på Firstdown.dk