Nedlukning i Grønland skal skærme begrænset sundhedssystem

Der bor knap 18.000 mennesker i Nuuk, meddelte Grønlands Statistik i 2019. (Arkivfoto) (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Det grønlandske sundhedsvæsen kan blive stærkt udfordret, hvis coronavirus for alvor breder sig i samfundet.

Mens Danmark og mange andre lande er gået over til en strategi, hvor man forsøger at afbøde virusspredningen, håber man med en nedlukning i Nuuk fortsat helt at kunne inddæmme smitten.

Det fortalte de grønlandske myndigheder onsdag, efter at person nummer to var blevet testet positiv for coronavirus i landet.

Her blev det blandt andet meddelt, at restauranter, barer og en række andre butikker bortset fra dagligvarehandlen bliver lukket i Nuuk, mens passagerrejser med fly og skib ind og ud af landet indstilles i en periode på tre uger.

Landslæge Henrik L. Hansen har flere gange påpeget, at Grønlands sundhedssystem ikke har "særlig stor kapacitet" til specialiseret behandling, og det er en bekymring, der fylder i befolkningen.

Det fortæller Kristoffer Strandhauge - bosiddende i Nuuk og ansat ved Departement for Natur og Miljø - som påpeger, at han udtaler sig på egne vegne og ikke myndighedernes.

- Ja, den debat fylder en del. Det er klart, at sådan et lille land har ikke kapacitet, hvis der kommer et stort antal smittede.

- Så man frygter den del meget og vil derfor gerne inddæmme det, siger Kristoffer Strandhauge.

Landslægen har til mediet Sermitsiaq fortalt, at der er fire intensivsengepladser i Nuuk og flere respiratorer. Det er dog muligt at etablere flere intensivsengepladser, lød det.

Ved et pressemøde onsdag i Nuuk blev det blandt andet meddelt, at højst ti mennesker må forsamle sig i Nuuk.

- Vi prøver at finde alle, der måtte være smittet. Vi er ikke i samme situation som i Danmark. Vi forudsætter stadigvæk, at vi kan inddæmme smitten, sagde landslæge Henrik L. Hansen i den forbindelse ifølge Sermitsiaq.

En ting, der dog har besværliggjort test i Grønland, er, at de først skal flyves til Danmark.

Det fortæller Anne Meisner Synnestvedt, konstitueret redaktør ved radioavisen hos det grønlandske medie KNR.

- Sundhedsmyndighederne kan godt lave test, men de skal på Danmark-flyveren og ind til København, for at vi kan få svar, så det er noget, der er en lidt mere langsommelig proces end mange andre steder.

- Det er typisk sådan, at der flyver et fly til Danmark om dagen. Så hvis man ikke får testen med på dagens fly, må man vente til dagen efter med at få det afsted. Så det forsinker det jo noget, må man sige, siger hun.

- Og der er også nogle andre afstandsmæssige udfordringer her. Hvis det for eksempel er en prøve taget langt nordpå, skal den først transporteres til Nuuk og så først derefter til Danmark

Derfor arbejder myndigheder på at få testudstyr til Grønland, lød det fra landslægen i weekenden.

Selv om der i enkelte medier var meldinger om hamstring, efter at de nye tiltag blev meddelt onsdag, har både Anne Meisner Synnestvedt og Kristoffer Strandhauge oplevet en afklaret befolkning.

- Folk har forberedt sig på, at det her nok skal komme til Grønland på et tidspunkt. Jeg har i hvert fald oplevet, at folk har taget det mere roligt og ikke har hamstret i samme omfang, som man hører om i Danmark, siger Anne Meisner Synnestvedt.

- Når jeg selv har gået rundt nede i den lokale Brugsen, har jeg oplevet, at der har været masser af toiletpapir og varer på hylderne

Det samme fortæller Kristoffer Strandhauge.

- Jeg har egentlig oplevet det som relativt ukaotisk, selv om det selvfølgelig er en seriøs ting at lukke en by ned, siger han.

44 personer er indtil nu blevet testet. 13 personer mangler at få svar på prøverne, skrev KNR onsdag.

/ritzau/