Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, siger i en erklæring, at Nato efter et møde om Syrien på det stærkeste fordømmer den afskyelige brug af kemiske våben ved Damaskus den 21. august, og at angrebet ikke kan forblive ubesvaret.
- Vi fordømmer i de stærkest mulige termer disse uhyrlige angreb, som kostede mange mennesker livet. De allierede i Nato udtrykker deres fulde støttet til den igangværende FN-undersøgelse, hedder det i erklæringen.
Nato-landene kritiserer det syriske regime for, at det ikke øjeblikkeligt sørgede for at sikre FN-inspektørerne sikker adgang til de ramte områder.
I erklæringen hedder det videre, at det syriske regime fortsat råder over lagre af kemiske våben.
- Informationer fra en lang række forskellige kilder siger, at det syriske regime var ansvarlig for anvendelsen af kemiske våben ved disse angreb.
- Det var et klart brud på hævdvundne normer og praksis. Enhver anvendelse af kemiske våben er uacceptable og kan ikke forblive ubesvaret, hedder det med tilføjelsen:
- De, der stod bag, må drages til ansvar. Vi anser anvendelse af kemiske våben for at være en trussel mod international fred og sikkerhed.
- Vi fortsætte vores konsultationer om Syrien og følger udviklingen nøje, mens Nato fortsætter med at støtte Tyrkiet og beskytte alliancens sydøstlige grænse.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.