NATO-soldater blev tirsdag fløjet til byen Kandahar i det sydlige Afghanistan for at bekæmpe Taleban.
Hundredevis af talebanere har indtaget flere landsbyer omkring byen, der er den andenstørste i landet.
Sammen med afghanske soldater håber NATO at drive Taleban væk fra byen. I fredags befriede Taleban omkring 350 talebankrigere fra byens store fængsel, og mange af dem kæmper nu imod den afghanske hær, siger en talebanleder til CNN.