Danmarks nye nationalbankdirektør advarer den danske befolkning om, at tiden, hvor høj inflation hjalp os med at betale af på lånet, er forbi.
Folk vil formentlig begynde at bruge penge igen i de kommende år, og så vil væksten rejse sig. Men det vil ske langsomt, siger Lars Rohde til Politiken.
- Hvis vi har en fast ydelse eller en ydelse, der stiger lidt, får vi ingen hjælp fra inflationen. Det skal vi til at vænne os til. Det betyder, at vi skal have noget mere polstring, når vi køber vores første ejerbolig, siger Lars Rohde til Politiken.
- I midten af de brølende 00'er kunne en ung familie med studiegæld gå ned i banken og få finansieret huset 100 procent og få penge til en lille bil oveni. Den tid er forbi, fortsætter han.
Den nye nationalbankdirektør er ikke bange for at sige, at Danmark selvforskyldt var på vej ind i store problemer, allerede før den internationale finanskrise ramte.
Problemerne udefra blev forstærket af, at politikerne ikke havde bremset den kogende danske økonomi:
- Vi havde nogle særlige konsekvenser af skattestoppet på ejerboligmarkedet samt indførelsen af afdragsfri lån.
- De førte i forening til en bobleøkonomi, som gjorde, at Danmark allerede var på vej ind i nulvækst og tilbagegang, før finanskrisen brød ud. Simpelthen fordi der ikke var flere ressourcer, man kunne kalde på, siger Lars Rohde.
I interviewet gør han det klart, at det ikke bliver ham, der redder flekslånerne fra stigende låneudgifter, hvis kronen som i 2008 kommer under så stort pres, at man må hæve renten:
- Hvis de (flekslånerne, red.) skal refinansiere midt i en valutakrise, er det søreme synd - det kan vi ikke tage hensyn til, siger han til Politiken.
Det er i det hele taget ikke Nationalbanken, som har instrumenterne til at gribe ind, hvis Danmark igen overopheder, siger han.
Politikernes vigtigste opgave lige nu er at forbedre Danmarks produktivitet, mener Rohde. Ellers får vi ikke råd til de store årgange, som går på pension.
/ritzau/