For tiende gang i karrieren er Rafael Nadal klar til finalen ved grusturneringen Monte-Carlo Rolex Masters.
Den spanske tennisspiller vandt lørdag stormødet mod skotten Andy Murray med cifrene 2-6, 6-4, 6-2.
Efter at have tabt første sæt stort fik Rafael Nadal kæmpet sig tilbage, og han er dermed klar til søndagens finale i turneringen, som han vandt otte år i træk fra 2005 til 2012.
I 2013 tabte han finalen til serberen Novak Djokovic.
Rafael Nadal fik med sejren over Andy Murray desuden udbygget sin føring til 17-6 i deres indbyrdes kampe.
Om lidt over en måned skal spanieren forsøge at vinde grand slam-turneringen French Open for tiende gang i karrieren.
Senere lørdag mødes franskmændene Jo-Wilfried Tsonga og Gaël Monfils i den anden semifinale ved Monte-Carlo Rolex Masters.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.