Det blev til endnu en triumf for den økologiske gård Knuthenlund på Lolland, da The Guild of Fine Food torsdag i Birmingham præmierede verdens bedste oste.
Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.
2.727 oste deltog i World Cheese Awards, og Knuthenlund vandt guld for en fårebrie og for en hvidost i saltlage på fåremælk.
Det resultat er mejerichef Jesper Hovmand-Simonsen, som overværede bedømmelsen, godt tilfreds med.
- Sidste år vandt vi en bronze-, en sølv- og en guldmedalje, men jeg vil hellere have to guldmedaljer, siger han med et grin til Folketidende.