Den åbenmundede Chelsea-manager Jose Mourinho hævder, at han to gange er blevet tilbudt at blive træner for Paris Saint-Germain.
Portugiseren skulle have fået tilbudt at træne den franske storklub i 2011, da Mourinho var træner i Real Madrid. Næste gang, der var bud efter ham fra PSG's sportsdirektør, Leonardo, var i sommeren 2013, hvor Mourinho var på vej til Chelsea.
- Jeg kendte til PSG's projekt før, at det blev sat i gang. Jeg føler mig sikker på, at jeg var Leonardos førsteprioritet, siger Mourinho til tv-stationen TF1.
- Jeg overvejede det kraftigt, men første gang var jeg træner i Madrid, og den anden gang var jeg på vej til Chelsea.
Portugiseren fortæller, at han lige nu befinder sig i den klub, hvor han allerhelst vil være. Han føler, at udfordringerne er større i engelsk fodbold.
- At blive mester med PSG er ikke noget af en anden verden.
- At blive mester i England er fantastisk, fordi det er meget svært, siger Mourinho.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.