En motorcyklist mistede fredag klokken 18 livet i en soloulykke på Bogø. Ulykken skete på Grønsundvej ved nummer 705 på den lille ø, der ligger mellem Sjælland og Falster.
Den dræbte er en 63-årig mand fra Bogø, oplyser vagtchef Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Han var tilsyneladende ude og prøvekøre en motorcykel, en Yamaha VX, som han var interesseret i at købe, da ulykken sker, siger vagtchefen.
En lægehelikopter blev sendt til ulykkesstedet, og klokken 18.10 erklærede lægen motorcyklisten for død.
Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvordan ulykken er sket.
Den dræbtes pårørende er underrettet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.