1-1 mod et stærkt tjekkisk mandskab, der hører til outsiderne til sommerens EM-slutrunde er ganske godkendt for et afbudsramt dansk fodboldlandshold. Det mener landstræner Morten Olsen efter det uafgjorte resultat i venskabskampen på SAS-Arena i Herning onsdag aften.
- Vi kan være godt tilfredse, når vi spiller mod et klassehold som det tjekkiske. Vi skulle jo første finde frem til at spille som et hold, sagde landstræneren til TV2 efter kampen.
Fem spillere fra den danske Superliga havde fået chancen fra start, yderligere tre kom på banen i løbet af kampen, og Morten Olsen var godt tilfreds med de hjemlige spillere.
- Vi startede godt, men kom desværre til at blive presset, fordi de var så gode, men heroisk indsats og en godkendt præstation, sagde landstræneren.