Den amerikanske filminstruktør, Michael Moore, mener at han lavet en upartisk film om det amerikanske sundhedsvæsen.
Men alligevel forbereder han sig på en hadekampagne imod ham. Det skriver Reuters.
Instruktøren fortalte en række journalister, at han forventer, at den amerikanske medicinalindustri og forsikringsindustri vil gå voldsomt i rette med ham, fordi han vil have en offentlig sygesikring.
»Jeg forbereder mig på et voldsomt angreb,« fortæller Michael Moore.
Filminstruktørens håb er dog, at han kan række ud over kløften og komme sine kritikere i møde.
»Det kan godt være, at jer på den anden side er uenige med mig, men kan vi ikke finde en fælles forståelse om det her emne?«
Michael Moore vandt i 2002 en Oscar for filmen ’Bowling for Columbine’, og han fik De Gyldne Palmer for filmen ’Fahrenheit 9/11’ i 2004.
Instruktørens nye film ’SiCKO’ får amerikansk premiere 29. juni.