De asiatiske udviklingsøkonomier kan holde fast på en rimelig vækst trods de finansielle jordrystelser i Europa, hedder det fra Den Asiatiske Udviklingsbank. Men forholdene har forandret sig for verdens industrielle centrer. Nu handler det om service og ikke fabrikker.
Selv den største økonomi, Kinas vækstmaskine, kan ikke fastholde sin status som leverandør af endeløse horder af billig arbejdskraft til fabrikker. Der er stigende konkurrence fra nye lande med endnu billigere arbejdskraft.
Udviklingsbanken forudser, at regionen kan holde kursen med mindre noget går helt galt i Europas gældskrise og med oliepriserne. Og med kursen menes vækst i 2012 på “nede på 6,1 procent” regionalt; et fald fra 7,2 procent. Den slags tal er drømme for Europa og USA.
Serviceøkonomi
Der er store forskelle mellem de store asiatiske økonomier. Kina lider under nedgang i eksporten til Europa. Indien er ikke en eksportøkonomi, men lider under interne forhold og en uheldig monsun. Indonesiens økonomi vokser via sit hjemmemarked.
Som det er nu, vokser middelstanden i de asiatiske lande, og det stiller krav til service-sektorerne. I de rige lande udgør service tre fjerdedele af landenes økonomi, mens sektoren stadig er under halvdelen i Asien.
Industri-arbejde som faktor vil flytte fra Kina til andre lande med billigere arbejdskraft. Indien og Filippinerne har udviklet store servicesektorer, men arbejdsstyrken er fastholdt i fattigdom, blandt andet på grund af manglende uddannelse.
IT-sektoreren i Indien er en serviceindustri, der skaber ekstra job, men de er af lav værdi økonomisk. At køre en cykeltaxi, klippe folks hår eller være vagt giver ikke megen vækst for de arbejdende eller samfundet.
Ulighed stiger
Ulighed er hurtigt stigende i regionen. Godt nok er millioner løftet ud af fattigdom, men enorme antal fattige fastholdes i dyb fattigdom trods væksten. Ulighed underminerer fremdriften, hedder det. Havde de asiatiske økonomier tilrettelagt en mere rimelig velstandsdeling ville yderligere 240 millioner være løftet ud af fattigdom.
Uligheden vokser, således at de rigeste 5 procent i de fleste lande nu snupper en femtedel af al velstand. Det gælder for alle de tre rigeste lande, Kina, Indien og Indonesien.
Ulighed handler ikke kun om penge på lommen men også om adgang til uddannelse, sundhedsydelser og offentlige services. På strukturelt plan handler det om velstand i byer og landområder uden services. Er der ingen infrastruktur på landet går udvikling ikke i gang.
Gennemgang af alle de 45 asiatiske økonomier.