Minister: Regioner skal udrede flere patienter til tiden

Nye tal viser, at flere skal vente længere på at få stillet en diagnose. Ministeren kritiserer regionerne.
Flere patienter venter længere på at få stillet en diagnose, når de henvises til et sygehus. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) langer ud efter regionerne.
Flere patienter venter længere på at få stillet en diagnose, når de henvises til et sygehus. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) langer ud efter regionerne. Foto: Uffe Weng/arkiv/Scanpix

Flere patienter venter længere på at få stillet en diagnose, når de henvises til et sygehus.

Man har ret til hurtig udredning, og det betyder, at patienter skal have afklaret, hvad de fejler inden for 30 dage, hvis det er lægefagligt muligt.

Men ifølge nye tal fra Sundheds- og Ældreministeriet er det kun sket i cirka 76 procent af tilfældene i tredje kvartal.

I andet kvartal var tallet omkring 81 procent.

Tallene dækker kun over fysiske - eller somatiske - sygdomme.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) langer ud efter regionerne.

- Retten til hurtig og effektiv udredning er en meget høj prioritet for regeringen. Patienterne skal have hurtigt svar på, hvad de fejler, hvis de bliver henvist til et sygehus.

- Derfor er jeg bekymret over, at de nye tal viser et fald i overholdelsen af udredningsretten. Det er ikke godt nok. Nu skal regionerne altså sætte skarpt fokus på, hvordan de kan få tallene længere op, siger hun i en pressemeddelelse.

En af årsagerne, til at flere patienter må væbne sig med tålmodighed, er patienterne selv, mener Bent Hansen (S), der er formand i Danske Regioner.

- Når nogle af tallene fra tredje kvartal er dårligere end andet kvartal, er en del af forklaringen sæsonbetonet på grund af en pukkel, fordi patienter har udskudt aftaler til efter sommerferien.

- Men det forhindrer os ikke i at have fokus på, at flere skal udredes til tiden, siger han i en pressemeddelelse.

Et stort flertal i Folketinget bestående af V, K, DF, LA og S besluttede i 2016 at styrke patienternes ret til at blive hurtigt udredt og behandlet.

Her blev det besluttet, at patienter skal kunne få afklaret, hvad de fejler inden for 30 dage, hvis det er lægefagligt muligt.

Patienter skal kunne få afklaret, hvad de fejler inden for 30 dage, hvis det er lægefagligt muligt.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.