Kulturministeriet har forvaltet uddelingen af udlodningsmidler - tidligere kaldet tips- og lottomidler - "meget utilfredsstillende". Så alvorlig lyder kritikken fra Statsrevisorerne.
Listen over kritikpunkter er lang.
Ministeriet har blandt andet ikke givet Finansudvalget fyldestgørende oplysninger om udmøntningen af puljerne og lever heller ikke op til god tilskudsforvaltning og grundlæggende forvaltningsretlige principper, lyder det i rapporten fra Statsrevisorerne.
Kulturminister Bertel Haarder (V) tager med egne ord kritikken alvorligt og vil følge op på den.
- Rigsrevisionen har ret i, at der er en risiko for, at den uklarhed, der er i dag i forhold til puljerne, kan føre til, at midlerne ikke bliver givet til de rigtige formål, udtaler ministeren i en pressemeddelelse.
Han henviser til, at praksis har været den samme i mange år under skiftende regeringer.
- Men efter kritikken ændrer vi nu praksis og justerer de administrative retningslinjer og går som led heri i dialog med Finansministeriet om, hvordan vi kan få skabt en større transparens.
Udlodningsmidlerne bruges blandt andet som tilskud til almennyttige foreninger inden for idræt og kultur. Da overskuddet fra spil svinger fra år til år, kompenserer staten for udsvinget og spytter dermed lidt i puljen hvert år.
I 2015 udgjorde midlerne 289,6 millioner kroner.
Statsrevisorerne kritiserer, at puljerne ikke annonceres. Det betyder, at størstedelen af puljernes potentielle tilskudsmodtagere ikke får kendskab til dem, skriver Statsrevisorerne i rapporten.
Heri konkluderes det videre, at forvaltningen er i strid med princippet om ligebehandling og sagsoplysningskravet.
- Ministeriet indsamler ikke systematisk viden om potentielle tilskudsmodtagere. Dermed identificerer ministeriet ikke andre projekter eller aktiviteter, som i lige så høj grad eller i endnu højere grad kunne opfylde puljernes formål, lyder det i rapporten.
Kulturministeriet har heller ikke i alle tilfælde stillet krav og fulgt op på brugen af midlerne. Derudover udmønter departementet en del af midlerne til sig selv. Det medfører risiko for, at beslutningen ikke sker på et sagligt grundlag, lyder kritikken.
/ritzau/