Mindst 12.000 huse er kollapset i jordskælv

Henter afspiller ...
/ritzau/

Samtidig er flere end 10.000 soldater sat ind i det sydlige Kina, hvor der stadig bliver fundet flere ofre.

Søndagens jordskælv i det sydlige Kina har kostet mindst 405 mennesker livet, oplyser landets myndigheder tirsdag. Antallet af ofre fortsætter med at blive opjusteret løbende, i takt med at redningsarbejderne søger ruinerne igennem efter ofre.

Der dukker dog også overlevende op mellem murbrokkerne af de flere end 12.000 huse, der er styrtet sammen i det kraftigste jordskælv i Yunnan-provinsen i de sidste mange årtier.

10.000 soldater er blevet sat ind i området for at grave ofrene fri og rydde op efter skælvet, og samtidig skal der sørges for nødhjælp til de mange mennesker, der er ramt af katastrofen.

Jordskælvet resulterede samtidig i adskillige jord- og mudderskred i det bjergrige område, hvilket har kostet flere ofre, og som samtidig besværliggør redningsarbejdet for myndighederne. Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Sune Skallerup Sørensen