Fagbevægelsen savner evnen til at overbevise lønmodtagerne om den betydning, en stærk fagbevægelse har for løn - og arbejdsvilkår.
Det er den konklusion, som arbejdsmarkedsforskeren Jesper Due fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet drager af en opgørelse, han har lavet samen med sin kollega, Jørgen Steen Madsen.
Den viser, at antallet af betalende medlemmer af LO-forbundene for første gang i mange år er under en million. I 1995 havde LO 1,2 millioner betalende medlemmer.
Samtidig har ideologisk alternative organisationer med Kristelig Fagforening og Det Faglige Hus i Esbjerg i spidsen passeret de 150.000. I 1995 havde de alternative 53.000 medlemmer.
Den udvikling får Jesper Due til at revidere den hidtidige teori om, at fagbevægelsen vil styrkes i takt med den betydning, indholdet af overenskomsterne havde for lønmodtagerne.
"Tidligere indeholdt overenskomsterne blot aftaler om lønnen, men nu indeholder de aftaler om barsel, betalt uddannelse og så videre. Aldrig har der været så mange varer på hylderne, og alligevel taber de etablerede fagforbund medlemmer. Det er paradoksalt," siger Jesper Due til Newspaq.
Han mener, at en årsag er, at de fleste overenskomster, som LO-forbundene indgår, er områdeoverenskomster, der omfatter alle, uanset om der er medlemmer eller ej.
"Samtidig er bevidstheden om nødvendigheden af at være medlem af en fagforening væk. Da jeg blev udlært som elektriker, blev jeg også uddannet til at være medlem af forbundet. Den sammenhæng er ikke længere til stede, og der bliver ikke længere lagt pres på dem, som ikke vil være medlem af de overenskomstbærende organisationer," siger Jesper Due.
De allerfleste af de 150.000 medlemmer af de alternative fagforeninger er omfattet af LO-overenskomster.
"Men disse free- riders er ikke blevet oplyst om, hvad der er årsagen til, at de har de løn-og arbejdsvilkår, de har. De spiser maden, men interesserer sig ikke for, hvad der er i den. De såkaldt gule fagforeninger er de billigste, og det er det, der betyder noget," siger Jesper Due til Newspaq.
Han mener, at svækkelsen af de overenskomstbærende organisationer giver en risiko for en faldende overenskomstdækning, hvilket igen kalder på en øget politisk regulering af arbejdsmarkedet, som sætter fleksibiliteten på spil.