Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har ikke haft en eneste elev de sidste tre år.
Det viser en undersøgelse, regionen har foretaget blandt 500 virksomheder med mellem 5 og 250 ansatte.
Resultatet får regionen til at håbe på et skjult potentiale for hjælp til de 1700 midtjyder, der står uden praktikplads.
Undersøgelsen viser således, at 27 procent af de elevløse virksomheder overvejer at oprette en praktikplads.
/ritzau/