FC Barcelona var tæt på at smide en sikker sejr væk, da det spanske mesterhold søndag gæstede Valencia i Primera Division.
Gæsterne bragte sig i første halveg foran med 3-0 på tre scoringer fra superstjernen Lionel Messi, der var det centrale omdrejningspunkt i Barcelonas opvisning.
Det var nyindkøbet Neymar, der lagde op til argentinerens sidste scoring, med en frispilning fra venstrekanten. Den betød, at Messi fem minutter før pausen kunne sende bolden i mål til 3-0.
Mens publikum i Valencia måske sad med bange anelser omkring, hvordan kampen ville forme sig imod gæsternes stjerneduo i de sidste 50 minutter, så tog opgøret en ganske uventet drejning.
Før pausen lykkedes det Helder Postiga at reducere to gange for hjemmeholdet, der kæmpede for at fuldende et fremragende comeback i hele anden halvleg.
Lionel Messi havde flere muligheder for at øge Barcelonas føring, men 4-2-målet kom aldrig, og derfor opstod der flere gange panik i gæsternes bagkæde. Valencia havde blandt andet et skud på stolpen i slutfasen.
FC Barcelona topper Primera Division foran Atlético Madrid, Villarreal og Real Madrid, der alle har ni point efter de tre første spillerunder.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.