Skuespillerinden Meryl Streep er i gang med en ny film, og Mamma Mia-stjernen skal endnu engang spille mor. Denne gang i rollen som den amerikanske tv-kok og kulinariske dronning Julia Child, der i 1960'erne blandt andet introducerede amerikanerne for det franske køkken.
Men Meryl Streep har grebet opgaven lidt anderledes an end normalt.
Hun vil nemlig tage udgangspunkt i sin egen mor i fortolkningen af Julia Child og dermed ikke begrave sig i research om datidens husmødres vilkår. Det skriver contactmusic.com.
"Jeg tænkte, at det var en mulighed for ikke blot at kopiere Julia Child - jeg laver en idealiseret version af hende, men jeg laver også en idealiseret udgave af min egen mor, som havde en lignende livsglæde, en unægtelig fornemmelse for, hvordan hun kunne nyde livet. Så dette er min lille hyldest til hende," siger Meryl Streep.