Tysklands kansler, Angela Merkel, og den britiske premierminister, David Cameron, er enige om, at det syriske regime skal straffes for dets handlinger. Det oplyser de to statsledere i en tysk regeringserklæring.
Merkel og Cameron håber, at FN's Sikkerhedsråd når til enighed om, hvilke konsekvenser den blodige konflikt skal have for den syriske præsident, Bashar al-Assad.
Det syriske styre er under anklage for at stå bag et kemisk angreb mod civile syrere i sidste uge.
Onsdag har USA sagt, at man holder præsident Assad direkte det ansvarlig for det formodede angreb, som kan have kostet omkring 1300 civile syrere livet, også selv om præsidenten ikke selv har beordret angrebet, skriver AFP.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.