De tyske topledere hyldede nytænkningen og demokratiet, da de onsdag deltog i markeringen af 100-årsdagen for Tysklands første demokratiske forfatning i den østtyske by Weimar.
Det var her, at Nationalforsamlingen mødtes 6. februar 1919 for at grundlægge en ny republik, som skulle erstatte monarkiet, efter at Tyskland havde tabt Første Verdenskrig.
Nationalforsamlingen blev i byen frem til august 1919. Den demokratiske Weimarforfatning blev vedtaget den 11. august.
Mange tyskere anser forfatningen som en fejl. Men den nuværende forbundskansler i Tyskland, Angela Merkel, mindede onsdag om, at meget af dens indhold banede vejen for den tyske grundlov fra 1949.
- Alle generationer skal kæmpe for demokratiet på ny, tilføjer Merkel.
Hun understregede dog også, at Weimar-forfatningen havde svagheder.
Det var også den store usikkerhed fra 1919 og frem, der banede vej for, at Weimarrepublikken i 1933 blev erstattet med det nazistiske diktatur, Det Tredje Rige, ved et frit valg.
Den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, talte også under onsdagens markering. Han fremhævede, at forfatningen blandt andet gav mænd og kvinder lige rettigheder i ægteskabet.
Derudover var blandt andre Erfurts biskop, Ulrich Neymeyr, på talerstolen.
Han advarede mod den hårde tone i debatten i Tyskland.
- I demokratiets hjerte, i parlamenterne, er tonen blevet aggressiv og polemisk, siger den katolske biskop.
Det nye demokratiske regime, der blev oprettet i 1919, var fra begyndelsen præget af spændinger efter undertegnelsen af fredstraktaten i Versailles, der havde givet tyskerne hårde betingelser.
Tyskland måtte afstå store landområder, gå ind på omfattende rustningsbegrænsninger samt besættelse af Rhinlandet.
Desuden skulle de påtage sig skylden for krigsudbruddet og påtage sig omfattende erstatninger for krigsskader.
Betingelserne var så hårde, at den nye republik fra begyndelsen blev mål for en nationalistisk hetz.
/ritzau/dpa
/ritzau/dpa