Digital infrastruktur til hurtigere forbindelser på internet er centrale i udøvelse af erhverv, iværksætteri og innovation. Fattige lande er kørt bagud i udviklingen af bredbånd og netværk.
På samme måde som landevej, sø- og lufthavne, vandledninger og netværk med elektricitet er mangel på digitale forbindelser en hæmsko for udvikling. Mellemøsten er den mindst digitalt udviklede regionen på kloden.
I den arabiske verden er adskillige lande langt bagud hvad angår forbindelse med hurtigt bredbånd. I gennemsnit er kun 2,2 procent af befolkningen forbundet effektivt online mod 25,8 procent i Europa.
Ledere fra 20 lande, mest fra Mellemøsten, er netop nu samlet i emiratet Qatar til et topmøde for at ”sikre den arabiske verden en plads i spidsen”. Målet for mødet, arrangeret af FN-organisationen ITU, er at inkludere flere i den digitale tidsalder via netværk og services.
Ungdommeligt pres
Det arabiske forår, der er væltet ind over Mellemøsten og har presset fire autokratiske statsledere fra magten, er et vink til landenes ledere. Ungdommen og andre teknologi-kyndige kræver bredbånd til hurtigt internet.
Den åbenlyse eksplosion af digital kommunikation fra regionens kriseområder bygger udelukkende på mobil teknologi. Hurtigt bredbånd eksisterer næsten ikke.
Graden af teknologisk udvikling hænger tydeligt sammen med landenes økonomiske udvikling.
Konferencen går pænt udenom det, som formentlig alle tænker.
Lande i krise, eller som har autoritative styrer, er ivrige efter at kunne censurere eller helt for lukke kommunikation på både telefoner og via bredbånd. Det er set i lande som Tunesien, Egypten, Libyen og Syrien.
For dem drejer det sig om digital eksklusion snarere end inklusion. På den anden side sinker mangel på digitale services udvikling og skaber utilfredshed blandt ungdommen.
[pagebreak] Teknologisk set bagud
Forløberen for kravet om bredbånd er mobiltelefonien, hvis udbredelse i henhold til en ny ITI-rapport på fem år er tredoblet i regionen. I 2011 var der 350 millioner mobilabonnementer. Nu er der 97 procents dækning for mobiltelefoni, 10 procent højere end for hele verden.
Deltagerne ved topmødet udviser meget forskellige tal for telefoni og internet. Saudi Arabien har 188 mobilabonnementer for hver 100 indbyggere, mens Djibouti har under 20. I Qatar bruger 80 procent internet. Tallet i Mauretanien, Somalia og Irak er under fem procent.
Som helhed er Mellemøsten håbløst efter resten af verden med tal holdt oppe af befolkningerne i de ultrarige emirater og Saudi Arabien. Kun to procent har faste bredsbåndforbindelser mod et globalt gennemsnit på 9 procent.
Lande i regionen har allerede for år siden besluttet sig for at have halvdelen af deres befolkning forbundet til bredbånd i 2015. ITU rapporten for 2012 fremhæver især Marokko som en højdespringer, der sammen med Saudi Arabien ventes at nå målet. Bahrein, Qatar og UAE har allerede nået det.
Qatar som vært
Vært af emiratet Qatar, der med stort held arbejder for at placere mini-rigets hovedstad Doha i centrum for Mellemøstens handel, transport og diplomati. Over 600 ledere fra den arabiske verden er nu i Qatar ved ITUs arabiske konference.
”Qatar er en af verdens mest spændende økonomier,”, siger ITUs generalsekretær Dr. Hamadoun Touré. ”De har puttet ICT i centrum for deres erhvervs- og uddannelseudvikling og vil garantere 95 procent af befolkningen 100 Megabits bredbåndservice i 2015.”
Dr. Touré sagde ved åbningen af topmødet, at det ”mobile mirakel skal genskabes på som bredbånd på internet.”
International telekommunikation
ITU, The International Telecommunication Union, er FNs organisation for alle elektroniske forhold. Organisationen sørger for udvikling og regelsæt for telefoni og nu om stunder internet.
Organisationen blander sig ikke meget i, hvordan landene bruger eller misbruger telekommunikation. Sigtet er teknisk snarere end socialt, kulturelt og politisk. Alligevel handler flere af ITUs konferencer og brugen af ICT til undervisning og uddannelse.
Ingen ITU konferencen kan skabe her-og-nu resultater. Ofte handler det om at skabe grundlag for fælles udvikling og samarbejde på tværs af grænser og kloden. Kommunikation er så vigtig, at 6 statschefer deltager.