Medina er i lykkelige omstændigheder. Hun bliver mor for første gang i starten af 2021, skriver Ekstra Bladet, som har fået den glædelige nyhed bekræftet af hendes manager.
”Jeg kan nu bekræfte Medina er gravid,” skriver manager Thomas Børresen i en SMS til avisen.
Medina er 37 år gammel – og dermed ti år ældre end kæresten Malo Chapsal. De har været sammen siden 2018.
Tidligere på sommeren kom er endnu en glædelig nyhed fra sangerinden. Her kunne hun nemlig fortælle, at hun i al hemmelighed var blevet gift med Malo Chapsal på Frederiksberg Rådhus.