Forsangeren i bandet The Prodigy, Keith Flint, er død.
Han blev 49 år, skriver BBC.
Forsangeren i det engelske band blev fundet død i sit hjem i Essex mandag morgen.
Ifølge det lokale politi er der ikke tegn på nogen forbrydelse.
Politiet oplyser, at det erklærede den 49-årige musiker død omkring klokken otte om morgenen mandag.
Keith Flint var netop kommet hjem fra en turné i Australien og skulle videre med turnéen i USA.
The Prodigy er især kendt for deres rave- og techno-numre "Breathe" and "Firestarter," der begge lå nummer et på hitlisterne i Storbritannien.
Musikvideoen til "Firestarter", der er filmet i sort/hvid, blev bandlyst af det britiske medie BBC, da mediet fandt den forstyrrende for børn.
Derudover var Keith Flint kendt for sit afblegede hår, der ofte var sat op i små pigge.
Bandet blev dannet i 1990 i Essex i England.
Ud over Keith Flint består bandet af Liam Howlett, der spiller på keyboard, og sangeren Maxim.
The Prodigy spillede i Danmark i 2017 på Northside-festivalen i Aarhus.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.